CSC-debat: "Vi har verdens næsthøjeste lønninger"

CSC-konflikten er symptomet på et alvorligt dansk problem, der også kan indhente andre it-folk, mener tænketank.

Artikel top billede

Foto: Uffe Weng. (Foto: FOTOJOURNALIST UFFE WENG / Uffe Weng)

CSC-konflikten er delvist et symptom på et stort dansk problem.

Det mener vicedirektør og økonom Mads Lundby Hansen fra den liberale tænketank Cepos.

"Vi har de næsthøjeste lønninger i verden, og kigger man på produktiviteten per time, så ligger vi i middel ud af 30 OECD-lande," siger han.

Konsekvensen er alvorlig:

"Det er opskriften på outsourcing af job væk fra Danmark eller lavere løn herhjemme," siger vicedirektøren.

Mads Lundby Hansen understreger, at det hverken er sjovt eller rart at skulle gå ned i løn.

"Men sådan er verden. Og kun Norge har et højere lønniveau," siger Mads Lundby Hansen.

Turen kommet til it-folk

Cepos-direktøren forklarer, at det tidligere var danskere med korte eller ingen uddannelse, hvis job var truet fra udlandet. Nu er turen kommet til it-folk.

"Vi kommer fremadrettet til at se, at også højtuddannede, herunder it-folk, bliver nødt til at gå ned i løn, fordi vi er presset fra blandt andet Indien," forudser Mads Lundby Hansen.

Derfor er der grundlæggende behov for tilpasninger.

"Vi har brug for tilpasninger, og det er CSC-konflikten delvis et udtryk for. Og det er selvfølgelig ikke rart," siger Mads Lundby Hansen.

Skylder intet

Samtidig afviser han enhver tanke om, at store firmaer, der scorer million-kontrakter hos det offentlige herhjemme, skylder Danmark noget som helst.

"Det er en helt forkert tanke, at nogen firmaer skylder noget som helst," siger han.

Vicedirektøren fortæller, at nogle firmaer måske kun fortsat er her i landet, fordi beslutningen om at flytte arbejde til udlandet ikke er truffet endnu.

Så vi kan forvente flere tilpasninger i segmentet af højtuddannede på arbejdsmarkedet i fremtiden, forudser han.

"CSC er kun forløberen," siger Mads Lundby Hansen, som dog ikke forventer samme konflikt-niveau.

"Jeg tror, at danskerne er så fornuftige, at de kan se, at konkurrencen er der og vil være klar til at skrue ned på lønnen," siger han.

Læs input fra direktør Lars Andersen fra Arbejdernes Erhvervsråd senere her på Computerworld.dk.

Læses lige nu

    Nextway Software A/S

    Software Architect

    Midtjylland

    NOVAX A/S

    QA Consultant

    Midtjylland

    SOS International

    Azure System Specialist – Team Lead

    Københavnsområdet

    Unik System Design A/S

    DevOps Engineer

    Nordjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Ajanta Holland Christensen som Sales Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Account Manager hos Orange Cyberdefense. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Morten Kronborg som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med hjælp og rådgivning af kundernes handels-forretningsprocesser indenfor salg og indkøb. Han kommer fra en stilling som Digital Forretningskonsulent hos Gasa Nord Grønt. Han er uddannet speditør og har bevæget sig ind i handelsvirksomheder hvor han endte med ansvar for ERP-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansvarlig for implementering og drift af IT-projekter. Nyt job

    Morten Kronborg

    Norriq Danmark A/S